Forside 2022-08-29T11:10:11+02:00

Feel good – perform better

Velkommen til min hjemmeside. Mit navn er Stefan Moos

Jeg har en passion for at hjælpe andre med at blive en bedre version af dem selv. Det gør jeg i min rolle som fysioteraput (BSc., MSc.), personlig træner, coach og sundhedsfaglig underviser/foredragsholder.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Seneste indlæg på bloggen:

På bloggen skriver jeg om træning, sundhed og andre ting, jeg støder på hen af vejen. Hvad synes du er spændende?

Bloggen er dog pt. lukket ned, da jeg arbejder med at opdatere denne samt biblioteket.

    @stefanmoosdk
    • Efter at have nået tilstrækkeligt meget træthed (og i øvrigt tilfredsstillende topsæt for nu), så tog jeg et par ekstra hviledage og startede op igen med lidt øvelsesrotation.

Jeg vil blandt andet gerne kunne vende tilbage til mere lowbar squat og efterhånden synes jeg også at highbar og lowbar ligger så tæt på hinanden, at det ikke gav mening at køre så nært hinanden. I stedet kører jeg noget pausesquat igen. Det er stadigvæk forfærdeligt.

Pres fortsætter i sig selv med det lille men, at jeg umiddelbart begynder at kunne tolerere lidt mere tricepstræning igen, så det prøver jeg lige af. Jeg vil også gerne fortsætte med at prioritere de tunge pres med håndvægte - eneste problem er bare, at de er så skæve, at det virkelig er svært at have med at gøre 🥴

Desuden læste jeg på nettet, at det i denne uge er BB rows, som er den mest forfærdelige, farlige, ubrugelige øvelse i verden. Så den begynder jeg også på igen.

Topsæt fra ugen:
Lowbar pausesquat 5x180 kg.
Dødløft med bælte 5x235 kg.
CG bænkpres med pause 6x125 kg.
Medium incline DB bænkpres 6x50 kg.

Desuden prøver jeg at øge volumen i primærøvelserne tilbage til 6 sæt/pas. Hvorfor? Hvem ved egentlig den slags? Det føles rigtigt. 

#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    • Jeg var lige nået at træde ind i @obbc_fitness og skænke mig selv formiddagskaffen, da jeg blev stoppet af et medlem, som gerne ville stille mig et spørgsmål. Han sagde:

"Stefan, jeg har efterhånden været i kalorieunderskud i lang tid og jeg har tabt mig rigtig meget. Jeg har et væddemål med en ven, som skaber afgøres her i weekenden, så jeg har virkelig skruet op for træningen i den her uge for at få det sidste med. Jeg har været 40 minutter på kondicykel og gået to timer dagligt - men det virker ikke som om at jeg har tabt mig hurtigere end jeg ellers ville. Hvordan kan det være? Jeg vil gerne være hurtig om at tabe det sidste".🙇‍♂️

Efter at have spurgt ind til et par detaljer (Hvor meget har du foreløbigt tabt dig? Hvor længe har du været i gang? Ved du hvor mange kalorier du får? Hvordan ser din træning almindeligvis ud?) kunne jeg høre, at han allerede havde været igennem et langt og hårdt diætforløb. Faktisk så lavt i kalorier, at jeg anbefalede ham at øge sit indtag for sundhed, trivsel og sandsynligheden for at kunne fastholde det. Derefter snakkede vi om balancen imellem kalorieindtag og fysisk aktivitet i forbindelse med et vægttab🥦🏃‍♂️

Det er nemlig noget nær umuligt at at tabe store mængder vægt alene fra ændret fysisk aktivitet 🥵

De 2-3 timers bevægelse, som tydeligt havde gjort sit indtryk som en slags "sprint før målstregen". I et vægttab, som allerede havde passeret de første 15 kg, så er det dog meget begrænset hvor meget effekt det kan have haft (rundt regnet måske 2000-2500 kcal forbrændt over det samlede). Det svarer til et vægttab på ~300-350 gram, hvilket er en væsentlig forskel, men for en voksen mand dog også er så lille en forskel, at det let skjuler sig i helt almindelige, daglige udsving i vægten ⚖️

Med andre ord - det kommer let til at snyde på sprinten før mållinjen 🕵️

Det er selvfølgelig helt fint, hvis man alligevel får lyst til at tage nogle store indhak, når overskud er til det, men hvis vi snakker om et nødvendigvis længere forløb, så er det vigtigt at holde overblikket og være realistisk med tempoet, så man ikke går død alt for tidligt i forløbet 🧟‍♂️
    • Blandet landhandel fra uge 33. Nogle træninger var super gode, andre helt elendige.

Underkropstræningerne var generelt set enormt gode med forbedringer og overskud over hele linjen. Squatten er på bedste niveau i årevis imens dødløft bare følger stille og roligt med, rigtigt fint. Jeg begynder dog at få ret ømme knæ, så skruer nok ned for det store fokus på forlårene, som jeg har kørt længe.

Den tunge almindelige bænk var til gengæld helt elendig. Det ser fint ud på videoen og teknik var fornuftig, jeg havde bare intet at skyde med. Revanchen kom senere år ugen i form af den smalle bænk, der var bedre end den på nogen måde burde kunne tillade sig. Jeg nærmer mig også PR i den skrå DB bænk, hvilket er meget fint.

Rygtræningen er kørt fint, udover at jeg satte den forkerte belastning i bæltet til ugens tungeste chin-ups. Til gengæld fine DB rows og så ramte jeg 5x8 i chin-upsne, der køres imellem pauserne til smal bænk om fredagen - noget jeg ellers har haft svært ved at nå op på.  Ganske fint.

Ved siden af dét, så har jeg været monster træt. Det betyder et par fridage og så lidt udskiftning af nogle af øvelserne nu 🧐

Topsæt i hovedøvelserne for uge 33:
Lowbar squat med bælte 5x215 kg.
Deficit dødløft uden bælte 5x220 kg.
Wg bænkpres med pause 3x137,5 kg.
Siddende DB skulderpres 7x40 kg.
Chin-ups bw +13,25 kg x 6 reps.
1H DB rows 8x54 kg. 
Highbar squat med bælte 5x200 kg.
Dødløft med 6x235 kg.
CG bænkpres 6x127,5 kg.
Incline DB bænk 6x48 kg. 

#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    • Så lykkedes det os endelig at få Simon @pastor_staerk tilbage på de 200 kg i dødløft 👏👌💪

Vi har kørt dødløften med en frekvens på én gang om ugen, da det har tilladt et lidt større fokus på at squatte og anden muskelopbygning, da Simon har en god oplevelse af "kun" at dødløfte én gang om ugen.

Selvom jeg generelt det foretrækker at de 3 store køres mindst 2x/ugentligt for folk, som træner for at optimere styrken i dem, så er der mange, som anekdotisk igennem årene har fortalt en historie om at reagere bedre på kun at dødløfte én gang om ugen.

En stor del af dét er naturligvis, som altid, balancen imellem workload (volumen og intensitet) og restitutionen, men lige præcis dødløften, som er så tung og potentielt opslidende øvelse kan taksere enormt meget, rent systemisk. Derfor skal vi overveje balancen imellem hvad man betaler og hvad man får ud af det.

En løsning på det kan f eks være at have én tung dag og én let dag, som fokuserer mere på teknik og føling med bevægelsen. En anden løsning, som passer godt til Simons træningsmål (en klassisk powerbuilding tilgang, der kombinerer styrke med hypertrofifokus) er den tunge dødløft son styrkefokus kombineret med en mere lokalt udmattende øvelse i samme bevægemønster for bagkæden, som f eks rumænske dødløft. Disse køres for sæt af højere gentagelser, 6-12, med stort fokus på tempo, muskelkontakt og udmattelse 🍑🍑

#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    • Hvis vi for en kort stund ser bort fra at visse øvelser samtidig er generelle bevægemønstre, som man nok kan argumentere for at alle gerne skulle være i stand til at udføre, så er der ofte en stor sammenhæng mellem kropsbygning og hvor godt man egner sig til at køre squat og dødløft. Eller, sagt på en anden måde, hvor naturligt man finder det, at køre øvelserne og hvor let man oplever at få succes med dem

Sammenhængen skyldes, at forskellige kropsbygninger giver varierende bevægelser. Hvis du er 2 meter høj og har lange arme kommer du naturligvis til at dødløfte anderledes end én på 1m60cm høj med korte arme, fordi øvelsens positioner (og derfra bevægelser) er enormt afhængige af hvor høj du er og hvor lange arme du har. Det er vigtigt at have med i overvejelserne, når du forsøger at sammenligne din teknik og bevægelse med andre mennesker.

I et dødløft vil det altid være en fordel med lange arme, da det vil betyde at du lettere kan finde en god udgangsposition med et godt spænd - og stangen vil ikke skulle løftes så langt fra gulvet, før end du rammer lockout. Det vil typisk også gøre det nemmere at finde en bundposition med god fornemmelse af spænd - lange arme, brystet højt og stangen trukket ind imod dig med skuldrene lige over stangen og en stor del af din vægtfordeling på hælene.

Ironisk nok, så gør mange af de parametre, som gør en effektiv til at dødløfte (lange arme - og så sjovt nok ofte også lange ben) at squatten bliver mere udfordrende, rent biomekanisk (og det omvendte gælder også). Det gør det relativt sjældent at finde folk, som virkelig excellerer i begge øvelser, rent teknisk.

De forskellige kropsbygninger følger derfor med nogle forskellige tekniske fokuspunkter, som du gerne vil være opmærksom på, hvis du ønsker at optimere din præstation.

Jakob er et godt eksempel på en løfter, som har en enormt effektiv kropsbygning til dødløft og samtidig har arbejdet med at finde en solid og stærk position at trække fra 💪

@jakobbrinkmann101
#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    • Uge 32 highlights 🤠

Ovenpå sygdom ugen før skulle der indhentes noget rutine. Uge 31s sidste træninger blev placeret i weekenden, så for at vælge den bedste af de dårlige løsninger til hurtigst muligt at vende tilbage til de normale træningsdage, så blev det pludselig 7 dages træning i træk. Jeg indrømmer, at 3. bentræning på 6 dage var relativt svær at sætte sig op til 👨‍🦽

Formen blev dog bedre og bedre i løbet af ugen imens jeg vendte tilbage til normal tilstand. Diæt har af samme årsag været sådan lidt bop-bop, da jeg har prioriteret at komme tilbage til fuldt vigør hurtigst muligt i stedet for. I et eller andet omfang befinder jeg mig nok cirka samme sted nu som for 3 uger siden, dog med en lidt bedre følelse af det hele. Sådan kan det jo gå.

Det var første uge med nogenlunde tilbagevenden til normal arbejdsgang (i det omfang at det udtryk giver mening). Det skal jeg også lige vende mig til igen, men det har været overordnet set ganske positivt 😄

Ugen stod dog på en række fornuftige topsæt, hvor jeg synes at have ramt niveau godt ud fra dagsformen. Weekenden uden træning føles dog ganske fornuftigt og tiltrængt.

Topsæt i hovedøvelserne for uge 32:
Lowbar squat med bælte 6x210 kg.
Deficit dødløft uden bælte 6x215 kg.
Wg bænkpres med pause 6x132,5 kg.
Siddende DB skulderpres 6x40 kg.
Chin-ups bw +20 kg x 5 reps.
Highbar squat med bælte 5x197,5 kg.
Dødløft med 6x230 kg.
CG bænkpres 6x125 kg.
Incline DB bænk 8x46 kg.

Derudover har der været en masse tid til at lave cardio, hvilket også har været rigtig godt 👌

#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    • Ligesom alle andre øvelser, så er squat og dødløft med til at skabe positive tilpasninger for kroppen i led og bevægelser, som der belastes i. Hvorfor kommer folk så til skade af dem?

Der er som udgangspunkt én grund til at man kommer til skade : i en eller anden form er der påført en belastning som en højere end hvad end vævet er konditioneret til at kunne modstå.

Vejen dertil kan tilgengæld være meget varierende med mange faktorer som påvirker (belastning, tilvænning til belastning, restitution, psykosociale faktorer og i nogle, men formentlig ikke så mange som man tror, også individuelle biomekaniske faktorer).

Vi mennesker er dog generelt set enormt dårlige til at forholde os til at blive påvirket af mange faktorer og søger generelt set mening i et enkelt svar. Det gælder især når vi er i følelsernes vold - som f eks når vi er kommet til skade. 

Tit søger vi derfor automatisk efter et enkelt svar på hvorfor ting gik galt. Det er f eks lettere at sige "jeg kom til skade fordi jeg kørte dødløft" end "jeg kom til skade fordi jeg over en længere periode har akkumuleret en højere og højere grad af vævsudmattelse fordi jeg har tilføjet mere belastning end jeg har kunne restituere mig fra og mit ego fik mig til at løfte tungere end min teknik tillod. Det overskred min vævskapacitet til at modstå skader"... Og det er uden tvivl lettere at blive grebet af sine følelser og gå i den retning med de store frivægtsøvelser end i maskinerne. Pludselig fremstilles historien, som at det er squat og dødløft, der er problemet - men i virkeligheden handler det om at man har trænet ufornuftigt. Det er vigtigt at kende forskel på de to ting, især når vi skal handle på det. 

Stadigvæk, så er det værd at nævne, at når vi sammenligner med andre typer fysisk aktivitet, så lader skadesrisikoen i styrketræning (selv med de mest udfordrende øvelser) stadigvæk til at være relativt lav. Jeg kan dog være en anelse skeptisk angående hvorvidt selektionsbias på folk, som deltager i den type studier kan være med til at skævvride billedet. Folk, som allerede er skadede er måske mere tilbøjelige til at sige nej til at deltage i studier, som holder øje med om de bliver skadede 🤔).
    • Historien om "The elephant and the rope" 📖🐘

"A gentleman was walking through an elephant camp, and he spotted that the elephants weren’t being kept in cages or held by the use of chains. All that was holding them back from escaping the camp, was a small piece of rope tied to one of their legs.

As the man gazed upon the elephants, he was completely confused as to why the elephants didn’t just use their strength to break the rope and escape the camp. They could easily have done so, but instead, they didn’t try to at all.

Curious and wanting to know the answer, he asked a trainer nearby why the elephants were just standing there and never tried to escape.

The trainer replied;
“when they are very young and much smaller we use the same size rope to tie them and, at that age, it’s enough to hold them. As they grow up, they are conditioned to believe they cannot break away. They believe the rope can still hold them, so they never try to break free.”".

Føler du dig også bundet fast af fortidens forhindringer uden at genkende din egen styrke? Så husk at prøve dine kræfter af. Måske du, ligesom elefanten, ville blive overrasket over hvor stor forskel der er på, hvad du kunne engang og hvad du kan i dag.

De fleste af os har en tendens til at blive fanget i mønstre og overbevisninger fra vores fortid. Det kan være om dit selvbillede og evner og tager ofte form af et lukket mindset uden tro på at kunne udvikle sig. Det leder én til at holde sig tilbage fra at gøre ting, som ellers kunne være gode og netop udvikle på de trælse ting - f eks dårlige vane og uhensigtsmæssige overbevisninger om en selv som kan fastholde dig i negative tankemønstre, smerter og passivitet.

Føler du dig bundet og har brug for hjælp til at komme videre? Så er du velkommen til tage fat i mig til en snak om hvad vi kan gøre - uanset om det drejer sig om de mentale eller fysiske bånd.
    • Risikoen værd i forhold til hvad? Og hvordan?

Hvis vi starter med at se på studier af skadesrisikoen på øvelserne for styrkeløftere, som om nogen kører dem meget og tungt, så ser vi stadigvæk en relativt lav skadesrisiko i forhold til rapporterede skader i mange andre sportsgrene. Men de er er der og det er vel ikke nogen overraskelse, at knæ/rygskader fylder relativt meget sammen med diverse muskelskader. Men er det fair at sammenligne risikoen for skader hos konkurrerende styrkeløftere med hobby-styrkeløftere eller en almindelig motionist? Formentlig ikke, da tidsforbrug, teknisk mestring, identitetsforståelse og følelser knyttet til øvelserne, træningsmål, dedikation til restitution og mange andre faktorer, som formentlig og forhåbentligt er væsentligt forskellige imellem forskellige grupper.

Læg dertil forskellen imellem træningsmål og måden øvelserne køres på. Man kan træne sin underkrop muskuløs og stærk på mange måder, hvor squat og dødløft kan fungere som gode værktøjer, men hvis du vil være god til squat og dødløft, så kræver det rigtig meget øvelse i lige præcis de øvelser. Hvis du derudover gerne vil være så stærk i dem som overhovedet muligt, så kræver det at du i en højere grad får mere og mere vægt på stangen og det er medfører typisk nogle enormt store pædagogiske udfordringer i forhold til at finde det rette tempo til at øge i. Det er enormt fristende at lade ego tage over og fokusere for meget på øget vægt i forhold til hvad man egentligt er i stand til at gøre ud fra hvad ens teknik og konditionering tillader.

Det er vigtigt at pointere, at det ikke i sig selv er et problem med squat og dødløft, men nærmere at bevægemønstrene og det store styrkepotentiale i dem gør det til øvelser, hvor det er enormt let at gå på kompromis med den fornuftige træningsplanlægning. Dog mere på grund af de tekniske krav og evnen til belastningstolerance. 

Selvom det ikke er noget, som mig bekendt er undersøgt, så kan man altså antage at en væsentlig del af skadesrisikoen som ses på baggrund af øvelsesvalget altså er afhængigt af ens træningsmæssige modenhed og træningsforståelse. Det gælder især hvis ens træning primært foregår alene og usuperviceret.
    Efter at have nået tilstrækkeligt meget træthed (og i øvrigt tilfredsstillende topsæt for nu), så tog jeg et par ekstra hviledage og startede op igen med lidt øvelsesrotation.

Jeg vil blandt andet gerne kunne vende tilbage til mere lowbar squat og efterhånden synes jeg også at highbar og lowbar ligger så tæt på hinanden, at det ikke gav mening at køre så nært hinanden. I stedet kører jeg noget pausesquat igen. Det er stadigvæk forfærdeligt.

Pres fortsætter i sig selv med det lille men, at jeg umiddelbart begynder at kunne tolerere lidt mere tricepstræning igen, så det prøver jeg lige af. Jeg vil også gerne fortsætte med at prioritere de tunge pres med håndvægte - eneste problem er bare, at de er så skæve, at det virkelig er svært at have med at gøre 🥴

Desuden læste jeg på nettet, at det i denne uge er BB rows, som er den mest forfærdelige, farlige, ubrugelige øvelse i verden. Så den begynder jeg også på igen.

Topsæt fra ugen:
Lowbar pausesquat 5x180 kg.
Dødløft med bælte 5x235 kg.
CG bænkpres med pause 6x125 kg.
Medium incline DB bænkpres 6x50 kg.

Desuden prøver jeg at øge volumen i primærøvelserne tilbage til 6 sæt/pas. Hvorfor? Hvem ved egentlig den slags? Det føles rigtigt. 

#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    Efter at have nået tilstrækkeligt meget træthed (og i øvrigt tilfredsstillende topsæt for nu), så tog jeg et par ekstra hviledage og startede op igen med lidt øvelsesrotation. Jeg vil blandt andet gerne kunne vende tilbage til mere lowbar squat og efterhånden synes jeg også at highbar og lowbar ligger så tæt på hinanden, at det ikke gav mening at køre så nært hinanden. I stedet kører jeg noget pausesquat igen. Det er stadigvæk forfærdeligt. Pres fortsætter i sig selv med det lille men, at jeg umiddelbart begynder at kunne tolerere lidt mere tricepstræning igen, så det prøver jeg lige af. Jeg vil også gerne fortsætte med at prioritere de tunge pres med håndvægte – eneste problem er bare, at de er så skæve, at det virkelig er svært at have med at gøre 🥴 Desuden læste jeg på nettet, at det i denne uge er BB rows, som er den mest forfærdelige, farlige, ubrugelige øvelse i verden. Så den begynder jeg også på igen. Topsæt fra ugen: Lowbar pausesquat 5×180 kg. Dødløft med bælte 5×235 kg. CG bænkpres med pause 6×125 kg. Medium incline DB bænkpres 6×50 kg. Desuden prøver jeg at øge volumen i primærøvelserne tilbage til 6 sæt/pas. Hvorfor? Hvem ved egentlig den slags? Det føles rigtigt. #moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    3 måneder siden
    View on Instagram |
    1/9
    Jeg var lige nået at træde ind i @obbc_fitness og skænke mig selv formiddagskaffen, da jeg blev stoppet af et medlem, som gerne ville stille mig et spørgsmål. Han sagde:

"Stefan, jeg har efterhånden været i kalorieunderskud i lang tid og jeg har tabt mig rigtig meget. Jeg har et væddemål med en ven, som skaber afgøres her i weekenden, så jeg har virkelig skruet op for træningen i den her uge for at få det sidste med. Jeg har været 40 minutter på kondicykel og gået to timer dagligt - men det virker ikke som om at jeg har tabt mig hurtigere end jeg ellers ville. Hvordan kan det være? Jeg vil gerne være hurtig om at tabe det sidste".🙇‍♂️

Efter at have spurgt ind til et par detaljer (Hvor meget har du foreløbigt tabt dig? Hvor længe har du været i gang? Ved du hvor mange kalorier du får? Hvordan ser din træning almindeligvis ud?) kunne jeg høre, at han allerede havde været igennem et langt og hårdt diætforløb. Faktisk så lavt i kalorier, at jeg anbefalede ham at øge sit indtag for sundhed, trivsel og sandsynligheden for at kunne fastholde det. Derefter snakkede vi om balancen imellem kalorieindtag og fysisk aktivitet i forbindelse med et vægttab🥦🏃‍♂️

Det er nemlig noget nær umuligt at at tabe store mængder vægt alene fra ændret fysisk aktivitet 🥵

De 2-3 timers bevægelse, som tydeligt havde gjort sit indtryk som en slags "sprint før målstregen". I et vægttab, som allerede havde passeret de første 15 kg, så er det dog meget begrænset hvor meget effekt det kan have haft (rundt regnet måske 2000-2500 kcal forbrændt over det samlede). Det svarer til et vægttab på ~300-350 gram, hvilket er en væsentlig forskel, men for en voksen mand dog også er så lille en forskel, at det let skjuler sig i helt almindelige, daglige udsving i vægten ⚖️

Med andre ord - det kommer let til at snyde på sprinten før mållinjen 🕵️

Det er selvfølgelig helt fint, hvis man alligevel får lyst til at tage nogle store indhak, når overskud er til det, men hvis vi snakker om et nødvendigvis længere forløb, så er det vigtigt at holde overblikket og være realistisk med tempoet, så man ikke går død alt for tidligt i forløbet 🧟‍♂️
    Jeg var lige nået at træde ind i @obbc_fitness og skænke mig selv formiddagskaffen, da jeg blev stoppet af et medlem, som gerne ville stille mig et spørgsmål. Han sagde: "Stefan, jeg har efterhånden været i kalorieunderskud i lang tid og jeg har tabt mig rigtig meget. Jeg har et væddemål med en ven, som skaber afgøres her i weekenden, så jeg har virkelig skruet op for træningen i den her uge for at få det sidste med. Jeg har været 40 minutter på kondicykel og gået to timer dagligt – men det virker ikke som om at jeg har tabt mig hurtigere end jeg ellers ville. Hvordan kan det være? Jeg vil gerne være hurtig om at tabe det sidste".🙇‍♂️ Efter at have spurgt ind til et par detaljer (Hvor meget har du foreløbigt tabt dig? Hvor længe har du været i gang? Ved du hvor mange kalorier du får? Hvordan ser din træning almindeligvis ud?) kunne jeg høre, at han allerede havde været igennem et langt og hårdt diætforløb. Faktisk så lavt i kalorier, at jeg anbefalede ham at øge sit indtag for sundhed, trivsel og sandsynligheden for at kunne fastholde det. Derefter snakkede vi om balancen imellem kalorieindtag og fysisk aktivitet i forbindelse med et vægttab🥦🏃‍♂️ Det er nemlig noget nær umuligt at at tabe store mængder vægt alene fra ændret fysisk aktivitet 🥵 De 2-3 timers bevægelse, som tydeligt havde gjort sit indtryk som en slags "sprint før målstregen". I et vægttab, som allerede havde passeret de første 15 kg, så er det dog meget begrænset hvor meget effekt det kan have haft (rundt regnet måske 2000-2500 kcal forbrændt over det samlede). Det svarer til et vægttab på ~300-350 gram, hvilket er en væsentlig forskel, men for en voksen mand dog også er så lille en forskel, at det let skjuler sig i helt almindelige, daglige udsving i vægten ⚖️ Med andre ord – det kommer let til at snyde på sprinten før mållinjen 🕵️ Det er selvfølgelig helt fint, hvis man alligevel får lyst til at tage nogle store indhak, når overskud er til det, men hvis vi snakker om et nødvendigvis længere forløb, så er det vigtigt at holde overblikket og være realistisk med tempoet, så man ikke går død alt for tidligt i forløbet 🧟‍♂️
    3 måneder siden
    View on Instagram |
    2/9
    Blandet landhandel fra uge 33. Nogle træninger var super gode, andre helt elendige.

Underkropstræningerne var generelt set enormt gode med forbedringer og overskud over hele linjen. Squatten er på bedste niveau i årevis imens dødløft bare følger stille og roligt med, rigtigt fint. Jeg begynder dog at få ret ømme knæ, så skruer nok ned for det store fokus på forlårene, som jeg har kørt længe.

Den tunge almindelige bænk var til gengæld helt elendig. Det ser fint ud på videoen og teknik var fornuftig, jeg havde bare intet at skyde med. Revanchen kom senere år ugen i form af den smalle bænk, der var bedre end den på nogen måde burde kunne tillade sig. Jeg nærmer mig også PR i den skrå DB bænk, hvilket er meget fint.

Rygtræningen er kørt fint, udover at jeg satte den forkerte belastning i bæltet til ugens tungeste chin-ups. Til gengæld fine DB rows og så ramte jeg 5x8 i chin-upsne, der køres imellem pauserne til smal bænk om fredagen - noget jeg ellers har haft svært ved at nå op på.  Ganske fint.

Ved siden af dét, så har jeg været monster træt. Det betyder et par fridage og så lidt udskiftning af nogle af øvelserne nu 🧐

Topsæt i hovedøvelserne for uge 33:
Lowbar squat med bælte 5x215 kg.
Deficit dødløft uden bælte 5x220 kg.
Wg bænkpres med pause 3x137,5 kg.
Siddende DB skulderpres 7x40 kg.
Chin-ups bw +13,25 kg x 6 reps.
1H DB rows 8x54 kg. 
Highbar squat med bælte 5x200 kg.
Dødløft med 6x235 kg.
CG bænkpres 6x127,5 kg.
Incline DB bænk 6x48 kg. 

#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    Blandet landhandel fra uge 33. Nogle træninger var super gode, andre helt elendige. Underkropstræningerne var generelt set enormt gode med forbedringer og overskud over hele linjen. Squatten er på bedste niveau i årevis imens dødløft bare følger stille og roligt med, rigtigt fint. Jeg begynder dog at få ret ømme knæ, så skruer nok ned for det store fokus på forlårene, som jeg har kørt længe. Den tunge almindelige bænk var til gengæld helt elendig. Det ser fint ud på videoen og teknik var fornuftig, jeg havde bare intet at skyde med. Revanchen kom senere år ugen i form af den smalle bænk, der var bedre end den på nogen måde burde kunne tillade sig. Jeg nærmer mig også PR i den skrå DB bænk, hvilket er meget fint. Rygtræningen er kørt fint, udover at jeg satte den forkerte belastning i bæltet til ugens tungeste chin-ups. Til gengæld fine DB rows og så ramte jeg 5×8 i chin-upsne, der køres imellem pauserne til smal bænk om fredagen – noget jeg ellers har haft svært ved at nå op på. Ganske fint. Ved siden af dét, så har jeg været monster træt. Det betyder et par fridage og så lidt udskiftning af nogle af øvelserne nu 🧐 Topsæt i hovedøvelserne for uge 33: Lowbar squat med bælte 5×215 kg. Deficit dødløft uden bælte 5×220 kg. Wg bænkpres med pause 3×137,5 kg. Siddende DB skulderpres 7×40 kg. Chin-ups bw +13,25 kg x 6 reps. 1H DB rows 8×54 kg. Highbar squat med bælte 5×200 kg. Dødløft med 6×235 kg. CG bænkpres 6×127,5 kg. Incline DB bænk 6×48 kg. #moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    3 måneder siden
    View on Instagram |
    3/9
    Så lykkedes det os endelig at få Simon @pastor_staerk tilbage på de 200 kg i dødløft 👏👌💪

Vi har kørt dødløften med en frekvens på én gang om ugen, da det har tilladt et lidt større fokus på at squatte og anden muskelopbygning, da Simon har en god oplevelse af "kun" at dødløfte én gang om ugen.

Selvom jeg generelt det foretrækker at de 3 store køres mindst 2x/ugentligt for folk, som træner for at optimere styrken i dem, så er der mange, som anekdotisk igennem årene har fortalt en historie om at reagere bedre på kun at dødløfte én gang om ugen.

En stor del af dét er naturligvis, som altid, balancen imellem workload (volumen og intensitet) og restitutionen, men lige præcis dødløften, som er så tung og potentielt opslidende øvelse kan taksere enormt meget, rent systemisk. Derfor skal vi overveje balancen imellem hvad man betaler og hvad man får ud af det.

En løsning på det kan f eks være at have én tung dag og én let dag, som fokuserer mere på teknik og føling med bevægelsen. En anden løsning, som passer godt til Simons træningsmål (en klassisk powerbuilding tilgang, der kombinerer styrke med hypertrofifokus) er den tunge dødløft son styrkefokus kombineret med en mere lokalt udmattende øvelse i samme bevægemønster for bagkæden, som f eks rumænske dødløft. Disse køres for sæt af højere gentagelser, 6-12, med stort fokus på tempo, muskelkontakt og udmattelse 🍑🍑

#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    Så lykkedes det os endelig at få Simon @pastor_staerk tilbage på de 200 kg i dødløft 👏👌💪 Vi har kørt dødløften med en frekvens på én gang om ugen, da det har tilladt et lidt større fokus på at squatte og anden muskelopbygning, da Simon har en god oplevelse af "kun" at dødløfte én gang om ugen. Selvom jeg generelt det foretrækker at de 3 store køres mindst 2x/ugentligt for folk, som træner for at optimere styrken i dem, så er der mange, som anekdotisk igennem årene har fortalt en historie om at reagere bedre på kun at dødløfte én gang om ugen. En stor del af dét er naturligvis, som altid, balancen imellem workload (volumen og intensitet) og restitutionen, men lige præcis dødløften, som er så tung og potentielt opslidende øvelse kan taksere enormt meget, rent systemisk. Derfor skal vi overveje balancen imellem hvad man betaler og hvad man får ud af det. En løsning på det kan f eks være at have én tung dag og én let dag, som fokuserer mere på teknik og føling med bevægelsen. En anden løsning, som passer godt til Simons træningsmål (en klassisk powerbuilding tilgang, der kombinerer styrke med hypertrofifokus) er den tunge dødløft son styrkefokus kombineret med en mere lokalt udmattende øvelse i samme bevægemønster for bagkæden, som f eks rumænske dødløft. Disse køres for sæt af højere gentagelser, 6-12, med stort fokus på tempo, muskelkontakt og udmattelse 🍑🍑 #moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    3 måneder siden
    View on Instagram |
    4/9
    Hvis vi for en kort stund ser bort fra at visse øvelser samtidig er generelle bevægemønstre, som man nok kan argumentere for at alle gerne skulle være i stand til at udføre, så er der ofte en stor sammenhæng mellem kropsbygning og hvor godt man egner sig til at køre squat og dødløft. Eller, sagt på en anden måde, hvor naturligt man finder det, at køre øvelserne og hvor let man oplever at få succes med dem

Sammenhængen skyldes, at forskellige kropsbygninger giver varierende bevægelser. Hvis du er 2 meter høj og har lange arme kommer du naturligvis til at dødløfte anderledes end én på 1m60cm høj med korte arme, fordi øvelsens positioner (og derfra bevægelser) er enormt afhængige af hvor høj du er og hvor lange arme du har. Det er vigtigt at have med i overvejelserne, når du forsøger at sammenligne din teknik og bevægelse med andre mennesker.

I et dødløft vil det altid være en fordel med lange arme, da det vil betyde at du lettere kan finde en god udgangsposition med et godt spænd - og stangen vil ikke skulle løftes så langt fra gulvet, før end du rammer lockout. Det vil typisk også gøre det nemmere at finde en bundposition med god fornemmelse af spænd - lange arme, brystet højt og stangen trukket ind imod dig med skuldrene lige over stangen og en stor del af din vægtfordeling på hælene.

Ironisk nok, så gør mange af de parametre, som gør en effektiv til at dødløfte (lange arme - og så sjovt nok ofte også lange ben) at squatten bliver mere udfordrende, rent biomekanisk (og det omvendte gælder også). Det gør det relativt sjældent at finde folk, som virkelig excellerer i begge øvelser, rent teknisk.

De forskellige kropsbygninger følger derfor med nogle forskellige tekniske fokuspunkter, som du gerne vil være opmærksom på, hvis du ønsker at optimere din præstation.

Jakob er et godt eksempel på en løfter, som har en enormt effektiv kropsbygning til dødløft og samtidig har arbejdet med at finde en solid og stærk position at trække fra 💪

@jakobbrinkmann101
#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    Hvis vi for en kort stund ser bort fra at visse øvelser samtidig er generelle bevægemønstre, som man nok kan argumentere for at alle gerne skulle være i stand til at udføre, så er der ofte en stor sammenhæng mellem kropsbygning og hvor godt man egner sig til at køre squat og dødløft. Eller, sagt på en anden måde, hvor naturligt man finder det, at køre øvelserne og hvor let man oplever at få succes med dem Sammenhængen skyldes, at forskellige kropsbygninger giver varierende bevægelser. Hvis du er 2 meter høj og har lange arme kommer du naturligvis til at dødløfte anderledes end én på 1m60cm høj med korte arme, fordi øvelsens positioner (og derfra bevægelser) er enormt afhængige af hvor høj du er og hvor lange arme du har. Det er vigtigt at have med i overvejelserne, når du forsøger at sammenligne din teknik og bevægelse med andre mennesker. I et dødløft vil det altid være en fordel med lange arme, da det vil betyde at du lettere kan finde en god udgangsposition med et godt spænd – og stangen vil ikke skulle løftes så langt fra gulvet, før end du rammer lockout. Det vil typisk også gøre det nemmere at finde en bundposition med god fornemmelse af spænd – lange arme, brystet højt og stangen trukket ind imod dig med skuldrene lige over stangen og en stor del af din vægtfordeling på hælene. Ironisk nok, så gør mange af de parametre, som gør en effektiv til at dødløfte (lange arme – og så sjovt nok ofte også lange ben) at squatten bliver mere udfordrende, rent biomekanisk (og det omvendte gælder også). Det gør det relativt sjældent at finde folk, som virkelig excellerer i begge øvelser, rent teknisk. De forskellige kropsbygninger følger derfor med nogle forskellige tekniske fokuspunkter, som du gerne vil være opmærksom på, hvis du ønsker at optimere din præstation. Jakob er et godt eksempel på en løfter, som har en enormt effektiv kropsbygning til dødløft og samtidig har arbejdet med at finde en solid og stærk position at trække fra 💪 @jakobbrinkmann101 #moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    3 måneder siden
    View on Instagram |
    5/9
    Uge 32 highlights 🤠

Ovenpå sygdom ugen før skulle der indhentes noget rutine. Uge 31s sidste træninger blev placeret i weekenden, så for at vælge den bedste af de dårlige løsninger til hurtigst muligt at vende tilbage til de normale træningsdage, så blev det pludselig 7 dages træning i træk. Jeg indrømmer, at 3. bentræning på 6 dage var relativt svær at sætte sig op til 👨‍🦽

Formen blev dog bedre og bedre i løbet af ugen imens jeg vendte tilbage til normal tilstand. Diæt har af samme årsag været sådan lidt bop-bop, da jeg har prioriteret at komme tilbage til fuldt vigør hurtigst muligt i stedet for. I et eller andet omfang befinder jeg mig nok cirka samme sted nu som for 3 uger siden, dog med en lidt bedre følelse af det hele. Sådan kan det jo gå.

Det var første uge med nogenlunde tilbagevenden til normal arbejdsgang (i det omfang at det udtryk giver mening). Det skal jeg også lige vende mig til igen, men det har været overordnet set ganske positivt 😄

Ugen stod dog på en række fornuftige topsæt, hvor jeg synes at have ramt niveau godt ud fra dagsformen. Weekenden uden træning føles dog ganske fornuftigt og tiltrængt.

Topsæt i hovedøvelserne for uge 32:
Lowbar squat med bælte 6x210 kg.
Deficit dødløft uden bælte 6x215 kg.
Wg bænkpres med pause 6x132,5 kg.
Siddende DB skulderpres 6x40 kg.
Chin-ups bw +20 kg x 5 reps.
Highbar squat med bælte 5x197,5 kg.
Dødløft med 6x230 kg.
CG bænkpres 6x125 kg.
Incline DB bænk 8x46 kg.

Derudover har der været en masse tid til at lave cardio, hvilket også har været rigtig godt 👌

#moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense  #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    Uge 32 highlights 🤠 Ovenpå sygdom ugen før skulle der indhentes noget rutine. Uge 31s sidste træninger blev placeret i weekenden, så for at vælge den bedste af de dårlige løsninger til hurtigst muligt at vende tilbage til de normale træningsdage, så blev det pludselig 7 dages træning i træk. Jeg indrømmer, at 3. bentræning på 6 dage var relativt svær at sætte sig op til 👨‍🦽 Formen blev dog bedre og bedre i løbet af ugen imens jeg vendte tilbage til normal tilstand. Diæt har af samme årsag været sådan lidt bop-bop, da jeg har prioriteret at komme tilbage til fuldt vigør hurtigst muligt i stedet for. I et eller andet omfang befinder jeg mig nok cirka samme sted nu som for 3 uger siden, dog med en lidt bedre følelse af det hele. Sådan kan det jo gå. Det var første uge med nogenlunde tilbagevenden til normal arbejdsgang (i det omfang at det udtryk giver mening). Det skal jeg også lige vende mig til igen, men det har været overordnet set ganske positivt 😄 Ugen stod dog på en række fornuftige topsæt, hvor jeg synes at have ramt niveau godt ud fra dagsformen. Weekenden uden træning føles dog ganske fornuftigt og tiltrængt. Topsæt i hovedøvelserne for uge 32: Lowbar squat med bælte 6×210 kg. Deficit dødløft uden bælte 6×215 kg. Wg bænkpres med pause 6×132,5 kg. Siddende DB skulderpres 6×40 kg. Chin-ups bw +20 kg x 5 reps. Highbar squat med bælte 5×197,5 kg. Dødløft med 6×230 kg. CG bænkpres 6×125 kg. Incline DB bænk 8×46 kg. Derudover har der været en masse tid til at lave cardio, hvilket også har været rigtig godt 👌 #moosfit #feelgoodperformbetter #Gym #obbc_fitness #obbc #obbcstyrke #styrkeløft #personligtræning #personligtræner #fitfamdk #fitness #styrkeløft #strong #mitodense #odense #fysioterapi #fysioterapeut #coach
    4 måneder siden
    View on Instagram |
    6/9
    Ligesom alle andre øvelser, så er squat og dødløft med til at skabe positive tilpasninger for kroppen i led og bevægelser, som der belastes i. Hvorfor kommer folk så til skade af dem?

Der er som udgangspunkt én grund til at man kommer til skade : i en eller anden form er der påført en belastning som en højere end hvad end vævet er konditioneret til at kunne modstå.

Vejen dertil kan tilgengæld være meget varierende med mange faktorer som påvirker (belastning, tilvænning til belastning, restitution, psykosociale faktorer og i nogle, men formentlig ikke så mange som man tror, også individuelle biomekaniske faktorer).

Vi mennesker er dog generelt set enormt dårlige til at forholde os til at blive påvirket af mange faktorer og søger generelt set mening i et enkelt svar. Det gælder især når vi er i følelsernes vold - som f eks når vi er kommet til skade. 

Tit søger vi derfor automatisk efter et enkelt svar på hvorfor ting gik galt. Det er f eks lettere at sige "jeg kom til skade fordi jeg kørte dødløft" end "jeg kom til skade fordi jeg over en længere periode har akkumuleret en højere og højere grad af vævsudmattelse fordi jeg har tilføjet mere belastning end jeg har kunne restituere mig fra og mit ego fik mig til at løfte tungere end min teknik tillod. Det overskred min vævskapacitet til at modstå skader"... Og det er uden tvivl lettere at blive grebet af sine følelser og gå i den retning med de store frivægtsøvelser end i maskinerne. Pludselig fremstilles historien, som at det er squat og dødløft, der er problemet - men i virkeligheden handler det om at man har trænet ufornuftigt. Det er vigtigt at kende forskel på de to ting, især når vi skal handle på det. 

Stadigvæk, så er det værd at nævne, at når vi sammenligner med andre typer fysisk aktivitet, så lader skadesrisikoen i styrketræning (selv med de mest udfordrende øvelser) stadigvæk til at være relativt lav. Jeg kan dog være en anelse skeptisk angående hvorvidt selektionsbias på folk, som deltager i den type studier kan være med til at skævvride billedet. Folk, som allerede er skadede er måske mere tilbøjelige til at sige nej til at deltage i studier, som holder øje med om de bliver skadede 🤔).
    Ligesom alle andre øvelser, så er squat og dødløft med til at skabe positive tilpasninger for kroppen i led og bevægelser, som der belastes i. Hvorfor kommer folk så til skade af dem? Der er som udgangspunkt én grund til at man kommer til skade : i en eller anden form er der påført en belastning som en højere end hvad end vævet er konditioneret til at kunne modstå. Vejen dertil kan tilgengæld være meget varierende med mange faktorer som påvirker (belastning, tilvænning til belastning, restitution, psykosociale faktorer og i nogle, men formentlig ikke så mange som man tror, også individuelle biomekaniske faktorer). Vi mennesker er dog generelt set enormt dårlige til at forholde os til at blive påvirket af mange faktorer og søger generelt set mening i et enkelt svar. Det gælder især når vi er i følelsernes vold – som f eks når vi er kommet til skade. Tit søger vi derfor automatisk efter et enkelt svar på hvorfor ting gik galt. Det er f eks lettere at sige "jeg kom til skade fordi jeg kørte dødløft" end "jeg kom til skade fordi jeg over en længere periode har akkumuleret en højere og højere grad af vævsudmattelse fordi jeg har tilføjet mere belastning end jeg har kunne restituere mig fra og mit ego fik mig til at løfte tungere end min teknik tillod. Det overskred min vævskapacitet til at modstå skader"… Og det er uden tvivl lettere at blive grebet af sine følelser og gå i den retning med de store frivægtsøvelser end i maskinerne. Pludselig fremstilles historien, som at det er squat og dødløft, der er problemet – men i virkeligheden handler det om at man har trænet ufornuftigt. Det er vigtigt at kende forskel på de to ting, især når vi skal handle på det. Stadigvæk, så er det værd at nævne, at når vi sammenligner med andre typer fysisk aktivitet, så lader skadesrisikoen i styrketræning (selv med de mest udfordrende øvelser) stadigvæk til at være relativt lav. Jeg kan dog være en anelse skeptisk angående hvorvidt selektionsbias på folk, som deltager i den type studier kan være med til at skævvride billedet. Folk, som allerede er skadede er måske mere tilbøjelige til at sige nej til at deltage i studier, som holder øje med om de bliver skadede 🤔).
    4 måneder siden
    View on Instagram |
    7/9
    Historien om "The elephant and the rope" 📖🐘

"A gentleman was walking through an elephant camp, and he spotted that the elephants weren’t being kept in cages or held by the use of chains. All that was holding them back from escaping the camp, was a small piece of rope tied to one of their legs.

As the man gazed upon the elephants, he was completely confused as to why the elephants didn’t just use their strength to break the rope and escape the camp. They could easily have done so, but instead, they didn’t try to at all.

Curious and wanting to know the answer, he asked a trainer nearby why the elephants were just standing there and never tried to escape.

The trainer replied;
“when they are very young and much smaller we use the same size rope to tie them and, at that age, it’s enough to hold them. As they grow up, they are conditioned to believe they cannot break away. They believe the rope can still hold them, so they never try to break free.”".

Føler du dig også bundet fast af fortidens forhindringer uden at genkende din egen styrke? Så husk at prøve dine kræfter af. Måske du, ligesom elefanten, ville blive overrasket over hvor stor forskel der er på, hvad du kunne engang og hvad du kan i dag.

De fleste af os har en tendens til at blive fanget i mønstre og overbevisninger fra vores fortid. Det kan være om dit selvbillede og evner og tager ofte form af et lukket mindset uden tro på at kunne udvikle sig. Det leder én til at holde sig tilbage fra at gøre ting, som ellers kunne være gode og netop udvikle på de trælse ting - f eks dårlige vane og uhensigtsmæssige overbevisninger om en selv som kan fastholde dig i negative tankemønstre, smerter og passivitet.

Føler du dig bundet og har brug for hjælp til at komme videre? Så er du velkommen til tage fat i mig til en snak om hvad vi kan gøre - uanset om det drejer sig om de mentale eller fysiske bånd.
    Historien om "The elephant and the rope" 📖🐘 "A gentleman was walking through an elephant camp, and he spotted that the elephants weren’t being kept in cages or held by the use of chains. All that was holding them back from escaping the camp, was a small piece of rope tied to one of their legs. As the man gazed upon the elephants, he was completely confused as to why the elephants didn’t just use their strength to break the rope and escape the camp. They could easily have done so, but instead, they didn’t try to at all. Curious and wanting to know the answer, he asked a trainer nearby why the elephants were just standing there and never tried to escape. The trainer replied; “when they are very young and much smaller we use the same size rope to tie them and, at that age, it’s enough to hold them. As they grow up, they are conditioned to believe they cannot break away. They believe the rope can still hold them, so they never try to break free.”". Føler du dig også bundet fast af fortidens forhindringer uden at genkende din egen styrke? Så husk at prøve dine kræfter af. Måske du, ligesom elefanten, ville blive overrasket over hvor stor forskel der er på, hvad du kunne engang og hvad du kan i dag. De fleste af os har en tendens til at blive fanget i mønstre og overbevisninger fra vores fortid. Det kan være om dit selvbillede og evner og tager ofte form af et lukket mindset uden tro på at kunne udvikle sig. Det leder én til at holde sig tilbage fra at gøre ting, som ellers kunne være gode og netop udvikle på de trælse ting – f eks dårlige vane og uhensigtsmæssige overbevisninger om en selv som kan fastholde dig i negative tankemønstre, smerter og passivitet. Føler du dig bundet og har brug for hjælp til at komme videre? Så er du velkommen til tage fat i mig til en snak om hvad vi kan gøre – uanset om det drejer sig om de mentale eller fysiske bånd.
    4 måneder siden
    View on Instagram |
    8/9
    Risikoen værd i forhold til hvad? Og hvordan?

Hvis vi starter med at se på studier af skadesrisikoen på øvelserne for styrkeløftere, som om nogen kører dem meget og tungt, så ser vi stadigvæk en relativt lav skadesrisiko i forhold til rapporterede skader i mange andre sportsgrene. Men de er er der og det er vel ikke nogen overraskelse, at knæ/rygskader fylder relativt meget sammen med diverse muskelskader. Men er det fair at sammenligne risikoen for skader hos konkurrerende styrkeløftere med hobby-styrkeløftere eller en almindelig motionist? Formentlig ikke, da tidsforbrug, teknisk mestring, identitetsforståelse og følelser knyttet til øvelserne, træningsmål, dedikation til restitution og mange andre faktorer, som formentlig og forhåbentligt er væsentligt forskellige imellem forskellige grupper.

Læg dertil forskellen imellem træningsmål og måden øvelserne køres på. Man kan træne sin underkrop muskuløs og stærk på mange måder, hvor squat og dødløft kan fungere som gode værktøjer, men hvis du vil være god til squat og dødløft, så kræver det rigtig meget øvelse i lige præcis de øvelser. Hvis du derudover gerne vil være så stærk i dem som overhovedet muligt, så kræver det at du i en højere grad får mere og mere vægt på stangen og det er medfører typisk nogle enormt store pædagogiske udfordringer i forhold til at finde det rette tempo til at øge i. Det er enormt fristende at lade ego tage over og fokusere for meget på øget vægt i forhold til hvad man egentligt er i stand til at gøre ud fra hvad ens teknik og konditionering tillader.

Det er vigtigt at pointere, at det ikke i sig selv er et problem med squat og dødløft, men nærmere at bevægemønstrene og det store styrkepotentiale i dem gør det til øvelser, hvor det er enormt let at gå på kompromis med den fornuftige træningsplanlægning. Dog mere på grund af de tekniske krav og evnen til belastningstolerance. 

Selvom det ikke er noget, som mig bekendt er undersøgt, så kan man altså antage at en væsentlig del af skadesrisikoen som ses på baggrund af øvelsesvalget altså er afhængigt af ens træningsmæssige modenhed og træningsforståelse. Det gælder især hvis ens træning primært foregår alene og usuperviceret.
    Risikoen værd i forhold til hvad? Og hvordan? Hvis vi starter med at se på studier af skadesrisikoen på øvelserne for styrkeløftere, som om nogen kører dem meget og tungt, så ser vi stadigvæk en relativt lav skadesrisiko i forhold til rapporterede skader i mange andre sportsgrene. Men de er er der og det er vel ikke nogen overraskelse, at knæ/rygskader fylder relativt meget sammen med diverse muskelskader. Men er det fair at sammenligne risikoen for skader hos konkurrerende styrkeløftere med hobby-styrkeløftere eller en almindelig motionist? Formentlig ikke, da tidsforbrug, teknisk mestring, identitetsforståelse og følelser knyttet til øvelserne, træningsmål, dedikation til restitution og mange andre faktorer, som formentlig og forhåbentligt er væsentligt forskellige imellem forskellige grupper. Læg dertil forskellen imellem træningsmål og måden øvelserne køres på. Man kan træne sin underkrop muskuløs og stærk på mange måder, hvor squat og dødløft kan fungere som gode værktøjer, men hvis du vil være god til squat og dødløft, så kræver det rigtig meget øvelse i lige præcis de øvelser. Hvis du derudover gerne vil være så stærk i dem som overhovedet muligt, så kræver det at du i en højere grad får mere og mere vægt på stangen og det er medfører typisk nogle enormt store pædagogiske udfordringer i forhold til at finde det rette tempo til at øge i. Det er enormt fristende at lade ego tage over og fokusere for meget på øget vægt i forhold til hvad man egentligt er i stand til at gøre ud fra hvad ens teknik og konditionering tillader. Det er vigtigt at pointere, at det ikke i sig selv er et problem med squat og dødløft, men nærmere at bevægemønstrene og det store styrkepotentiale i dem gør det til øvelser, hvor det er enormt let at gå på kompromis med den fornuftige træningsplanlægning. Dog mere på grund af de tekniske krav og evnen til belastningstolerance. Selvom det ikke er noget, som mig bekendt er undersøgt, så kan man altså antage at en væsentlig del af skadesrisikoen som ses på baggrund af øvelsesvalget altså er afhængigt af ens træningsmæssige modenhed og træningsforståelse. Det gælder især hvis ens træning primært foregår alene og usuperviceret.
    4 måneder siden
    View on Instagram |
    9/9