//Mangel på motivation? Start med at gøre noget

Mangel på motivation? Start med at gøre noget

By | 2018-09-26T11:53:14+02:00 26. september 2018|Ikke kategoriseret|

Du kender garanteret følelsen af at du gerne *vil*, men alligevel er det er som om at du ikke helt kan finde motivationen og “bare komme igang”. Ikke?

Jeg hører den ofte fra folk, der har prøvet at træne (efterhånden er det jo langt de fleste), men så af en eller anden årsag er faldet fra og har svært ved at komme i gang igen. Når dette sker, så er det som udgangspunkt fordi der er et rod i ens følelser – man vil gerne, men af en eller anden årsag bliver udfordringen i at komme afsted større end ens ressourcer til at handle på dem. At få trænet bliver til en uoverskuelig opgave og man udskyder den indtil “motivationen er der”. Problemet med dette er, at motivation ikke er noget, der opstår af sig selv. Tværtimod vil motivationen (der er en positiv følelse) falde og i sidste ende er det de negative følelser, der får lov til at tage over (når du har det så skidt med din manglende træning, at du tvinger dig afsted uden lyst). Det er uholdbart i længden og ikke konstruktivt i forhold til at holde en fast træningsvane, der SKAL være baseret på positive følelser. Der er stor sandsynlighed for at du falder fra igen, fordi du faktisk ikke har lyst.

Dét, du skal vide, er, at motivation ikke bare skaber handling – HANDLING SKABER OGSÅ MOTIVATION!
Det er ekstremt vigtigt at vide, da vi på den måde får et redskab til at ændre vores egen følelse af motivation. Simpelthen ved bare at gøre *noget*, uden at det er uoverkommeligt.Kan du ikke overskue at tage den hårde træning efter ferie/eksamen? Start med at tage afsted. Dét er i sig selv en succes. Du behøver ikke køre dit fulde program (faktisk vil det ikke være nødvendigt efter en pause uanset hvad), men start med det vigtigste. Mærk efter hvordan det føles. Nu er du i gang igen. Succes!

Hvad mon der så sker derfra? Sandsynligvis fortsætter du med stille og roligt at komme tilbage til rutinen.