Er det slut med at drikke sukkerfri sodavand fremover? (eller hvad end kilde til kunstige sødemidler, du måske har været vant til at bruge). Det skulle man næste tro, hvis man har fulgt med i mediernes klagesang.

Hvis du har været god til at følge med på nettet de sidste par uger, så faldt du måske også selv over nyheden om, at WHO (World Health Organisation) efter nyere overvejelser er begyndt at fraråde brugen af kunstige sødestoffer. Det fik, som sædvanligt, internettet til at hyle som en rusten havelåge og artikel efter artikel dukkede op. Hvis du skulle være så uheldig at være gået glip af dem, så kan du finde et lille udkast hér (kilder nederst i posten):

• TV2: ”WHO fraråder brug af alle sødestoffer” (1)
• BT: ”WHO advarer mod kunstige sødemidler: De hjælper dig ikke med at tabe dig – og de er usunde” (2)
• 180 grader: ”WHO advarer: Alle mennesker bør holde sig fra disse” (3)
• Ekstrabladet: ”WHO advarer: Drop det!” (4)
• Berlingske: ”WHO fraråder brug af sødestoffer til vægttab. Dansk forsker undrer sig” (5)

Det er stærke ord, der ikke er til at tage fejl af… Og det viser sig derfor naturligvis også at være noget vrøvl, når man læser WHOs egentlige rapport.

Som de fleste ved, så er kunstige sødestoffer forskellige midler, der tilføjes til diverse mad og drikkevarer for at tilføre sødme, men uden at øge indholdet at kalorier fra sukker. Derved er målet at lave produkter, som stiller lysten til noget sødt, men samtidig ikke bidrager til et øget kalorieindtag.

Det er blevet særligt relevant igennem de seneste år, hvor et forhøjet kalorieindtag ganske tydeligt har vist sig at være en del af en type livsstil med en række sundhedsmæssige konsekvenser. At kronisk forhøjet kalorieindtag i forhold til ens forbrændring og den medfølgende overvægt har nemlig vist sig at være i sammenhæng med en række livsstilssygdomme som diabetes 2, hjeterkarsygdomme og adskillige typer cancer, hvor større overvægt også betyder øget risiko for og konsekvens af sygdom i forhold til antal sygdomsår (6). Den slags bekymringer har fået mange almindelige mennesker til at benytte sig af produkter med kunstige sødestoffer med netop det formål at holde vægten eller at tabe sig. Der er naturligvis også dem, som ”bare” gør det af æstetiske årsager, fordi vi lever, og altid vil leve, i et samfund, hvor udseende er et udtryk for social status og hvor nogle typer af udseende betragtes som mere ønskværdige end andre. Det kan man tænke over, men det er ikke formålet at dykke ned i hér.

I stedet vil jeg gerne gennemgå, hvor de gængse nyhedsmedier går skævt ved simpelthen at fejlcitere WHO (og hvor WHO måske havde haft gavn af at formulere sig lidt skarpere).

Første fejl er, at når deres der simpelthen fejlciteres fra den oprindelige nyhedsartikel, som WHO udgav til at gøre opmærksom på deres nye guideline: ”WHO Advises Not to Use Non-Sugar Sweeteners for Weight Control in Newly Released Guideline” (7). En mere direkte oversættelse ville altså med andre ord være ”WHO rådgiver om ikke at bruge kunstige sødestoffer til at kontrollere kropsvægt”. Allerede har vi taget lidt af det dramatiske. Det dramatiske tages endnu mere ud af det, når man læser hvad der faktisk står:

“The World Health Organization (WHO) has released a new guideline on non-sugar sweeteners (NSS), which recommends against the use of NSS to control body weight or reduce the risk of noncommunicable diseases (NCDs).” (7)

Der anbefales imod brugen af kunstige sødestoffer (NSS = non-suger sweeteners) til at reducere kropsvægt eller reducere risikoen for livsstilssygdomme. Det er ikke så dramatisk længere, vel?

Selve nyhedsartiklen er baseret på en ny guideline fra WHO (8), hvor der gås noget mere i detaljer med hvad forskningen rent faktisk peger hen i retning af. Eksempelvis referer de tydeligt til en række eksperimentielle studier, hvor man har randomiseret to forskellige grupper og i en periode givet den ene gruppe mulighed for brugen af kunstige sødestoffer, imens den anden gruppe benyttede standard sukker. Ingen af grupperne vidste hvad de fik og det er forhåbentligt ingen overraskelse, at efter en periode havde gruppen, der benyttede kunstige sødestoffer uden nævneværdigt kalorieindhold tabt sig mere end gruppen, der brugte sødestoffer med et naturligt indhold af kalorier (8). Beviser det ikke, at sødestoffer kan hjælpe til vægttab? Jooooooh, men… (der er altid et mén, ikke?)

Problemet med at konkludere for meget ud fra denne type studier er, at mennesker opfører sig markant anderledes, når vi ved, at vi bliver studeret. Vi er f eks i stand til at indtage en helt bestemt adfærd (som ikke er helt uretfærdig at sammenligne med den kortvarige motivation, som mange har, når de begiver sig i gang med f eks et vægttab, men ikke kan holde deres vaneændringer på sigt). Og adfærd (også i forhold til kosten) har en tendens til at habituere og blive normaliseret. Vi mister vores opmærksomhed på vores ændringer og vender ubevidst tilbage til tidligere mønstre og vaner. Når det gælder kosten, så kan brugen af kunstige sødemidler altså være med til at sænke vores kalorieindtag i en periode. Men når dét bliver en almindelig del af vores hverdagskost, så har vi en tendens til bare at skrue op for det kaloriemæssige indtag andre steder, så vores samlede kalorieindtag igen minder mere om dér, hvor det befandt sig, før end vi lavede skiftet til kunstige sødestoffer (9, 10). Resultatet af dette, er, at personen ikke forbliver i den sænkede mængde kalorier og vender tilbage i et kalorieoverskud og gradvis vægtøgning.

Særligt på markedet af sodavand er vi opmærksomme på, at kunstige sødemidler spiller en stor rolle – men det benyttes også i mange andre fødevarer

Det er også netop denne pointe, som fremhæves i selve guidelinen (8), der refererer til en række kohorte og case-kontrol studier (studier, hvor man har kigget på det aktuelle indtag hér og nu, uden at forsøge at ændre på noget, for at få øje på sammenhænge). Konklusionen ved at kigge på disse studier bliver da også netop, at der ses en sammenhæng imellem indtaget af kunstige sødemidler og overvægt (og derfor også en sammenhæng imellem indtaget af kunstige sødemidler og de overvægts-relaterede sygdomme, som følger med). Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at normalvægtige, som ikke har samme incitament for at kontrollere deres vægt, heller ikke har samme forbrug af de kalorie-reducerede fødevarer med kunstige sødemidler, som overvægtige, der ofte netop forsøger at reducere indtaget af kalorier. Har man tværtimod kæmpet med overvægt og stigmaet forbundet med forhøjet kalorieindtag det meste af sit liv, så er der tværtimod en god sandsynlighed for at det er så internaliseret en oplevelse at gå efter kaloriereducerede fødevarer, at man ikke engang tænker over det (og heller ikke bemærker den ubevidste kompensation, som leder til at man alligevel ender med at øge sit indtag). På den måde ser vi endnu engang hvorledes langvarigt vægttab er en kompliceret problematik, som rækker langt udover ”bare” at spise mindre.

Det er da også netop dette, som står skrevet i guidelinens (8) markant mere ydmyge konklusion:

”The results of this review suggest that, in shorter-term RCTs, those consuming NSS had lower body weight and BMI at the end of the trials than those not consuming NSS(non-suger sweeteners), particularly when compared with sugars (including when NSS were explicitly used as replacements for sugars), but not when compared with water. Those consuming NSS also exhibited a significant reduction in energy intake, primarily when NSS were compared to sugars. Therefore, NSS may be effective atassisting with short-term weight loss when their use leads to a reduction in total energy intake. Results from prospective cohort studies suggest the possibility of long-term harm in the form of increased risk of obesity, type 2 diabetes, cardiovascular diseases and mortality. Further research is needed to determine whether the observed associations are genuine or a result of reverse causation and/or residual confounding.”.

Over korte, eksperimentielle studier (RCTerne) ser det ud til at folk, der får kunstige sødestoffer taber sig mere ved forsøgenes afslutning end dem, som får sukker. På sigt ses der dog en sammenhæng imellem overvægt, type 2 diabetes, kredsløbssygdom og øget dødelighed ved dem, som indtager høje mængder af kunstige sødestoffer, men der er brug for mere forskning for konkludere hvilken retning årssagssammenhængen foregår i.

Med dét in mente, så kan man altså ikke decideret anbefale brugen af kunstige sødestoffer til øget vægttab og sundhed på sigt. Er du dog ellers rask, fysisk aktiv og med en ellers sund og kaloriemæssigt afbalanceret kost, så er der formentligt heller ikke nogen grund til at frygte kunstige sødestoffer og vi er ganske langt væk fra generelt at fraråde dem. Du bliver bare heller ikke sund af dem.

Jeg tror nu personligt heller ikke, at det er dét, som de fleste forestiller sig, når de drikker deres kolde Pepsi Max (eller hvad end man skulle foretrække). Men derfor behøver det heller ikke at være usundt.

Referencer:

1) nyheder.tv2.dk. “WHO fraråder brug af alle sødestoffer – TV 2”, 18. maj 2023. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-17-who-fraraader-brug-af-alle-soedestoffer.

2) “WHO advarer mod kunstige sødemidler: De hjælper dig ikke med at tabe dig – og de er usunde | BT Forbrug – www.bt.dk”. Set 5. juni 2023. https://www.bt.dk/forbrug/who-advarer-mod-kunstige-soedemidler-de-hjaelper-dig-ikke-med-at-tabe-dig-og-de-er.

3) “WHO advarer: Alle mennesker bør holde sig fra disse”. Set 5. juni 2023. https://180grader.dk/sundhed/who-advarer-alle-mennesker-boer-holde-sig-fra-disse.

4) Cecilie Juul Dau. “WHO advarer: – Drop det!”, 17. maj 2023. https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/who-advarer-drop-det/9769433.

5) Synnestvedt, Anne Meisner. “WHO fraråder brug af sødestoffer til vægttab. Dansk forsker undrer sig”. Berlingske.dk, 19. maj 2023. https://www.berlingske.dk/content/item/1728413.

6) Nyberg, Solja T., G. David Batty, Jaana Pentti, Marianna Virtanen, Lars Alfredsson, Eleonor I. Fransson, Marcel Goldberg, m.fl. “Obesity and Loss of Disease-Free Years Owing to Major Non-Communicable Diseases: A Multicohort Study”. The Lancet Public Health 3, nr. 10 (1. oktober 2018): e490–97. https://doi.org/10.1016/S2468-2667(18)30139-7.

7) “WHO Advises Not to Use Non-Sugar Sweeteners for Weight Control in Newly Released Guideline”. Set 5. juni 2023. https://www.who.int/news/item/15-05-2023-who-advises-not-to-use-non-sugar-sweeteners-for-weight-control-in-newly-released-guideline.

8) “Health Effects of the Use of Non-Sugar Sweeteners: A Systematic Review and Meta-Analysis”. Set 5. juni 2023. https://www.who.int/publications-detail-redirect/9789240046429.
9) Greenway, F L. “Physiological adaptations to weight loss and factors favouring weight regain”. International Journal of Obesity (2005) 39, nr. 8 (august 2015): 1188–96. https://doi.org/10.1038/ijo.2015.59.

10) Epstein, Leonard H., Jennifer L. Temple, James N. Roemmich, og Mark E. Bouton. “Habituation as a determinant of human food intake”. Psychological review 116, nr. 2 (april 2009): 384–407. https://doi.org/10.1037/a0015074.